Klor-gener lukkede badeland - fire livreddere blev syge

Problemer med ventilationen og for høj koncentration af klor lukkede badelandet på Dayz Seawest ved Nr. Nebel. Embedslægen har onsdag middag godkendt, at badelandet atter åbner.

Badelandet har været lukket siden kl. 20 tirsdag aften - og først onsdag kl. 13 er det genåbnet efter et gennemført kontrolbesøg af Varde Kommune og godkendelse fra embedslægen. Det oplyser centerchef Bjarne Høgh, Dayz Seawest, til TV SYD.
Tirsdag aften blev fire af badelandets ansatte ramt af utilpashed.
- Vores bademester og tre livreddere følte ubehag og søgte læge. De har været under observation - men er nu friske igen. Heldigvis har ingen af vores gæster meldt om større gener, siger centerchef  Bjarne Høgh, Dayz Seawest, til TV SYD. 

Lukningen ramte badelandet lige midt i efterårsferien, hvor alt er besat i feriecentrets mange fritidshuse, som normalt giver et stort rykind i badelandet.
- Det var en defekt luftføler, der har betydet, at ventilationen ikke har fungeret og det har givet for høj koncentration af klor i luften, som har medført ubehag hos vores fire ansatte, oplyser centerchef Bjarne Høgh, Dayz Seawest.

 

 

quote

-  Vi opfordrer alle gæster til at være opmærksomme og søge nærmeste læge, hvis de oplever utilpashed efter ophold i badelandet.

 Bjarne Høgh, centerchef, Dayz Seawest, Nr. Nebel

- Vi opfordrer fortsat alle gæster til at være opmærksomme og søge nærmeste læge, hvis de oplever utilpashed efter ophold i badelandet, siger centerchef  Bjarne Høgh,  Dayz Seawest.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.