Købmand overlever på god gammeldags service

Købmandsbutikken i landsbyen Lunde overlever på god service.

Selv på en tirsdag lige over middag er der masser af kunder hos Min Købmand i landsbyen Lunde nord for Varde. 

Mens mange små købmandsbutikker må lade livet, fordi der ikke kommer nok penge i kassen, ser det helt anderledes ud her i Lunde. Og købmand Lis Vad er ikke i tvivl om årsagen til, at omsætningen i hendes butik bare stiger og stiger:

quote

Vi sørger for at have det, kunderne mangler.

Lis Vad, købmand i Lunde

- Service er en stor ting i dag - at man vil gøre, hvad man kan, for kunderne. Vi sørger for at have det, de mangler, siger hun til TV SYD.

Den gode kundeservice består bl.a. i, at der bliver kørt varer ud fire dage om ugen. Samtidig er der både apotek, post og pakkeafhentning i butikken, og det får kunderne til at komme igen.

Den gode omsætning betyder også, at butikken nu kan moderniseres. Til glæde for ansatte og kunder, naturligvis.