- Det er her, jeg tænker, det skal være, siger Esben Xu.
Han er landmand i Årre med 280 køer. 400 hektar jord. Nu sætter han lidt af sin jord af til en såkaldt faunastribe. Et mindst 800x3 meter jordstykke, hvor der skal sås ti forskellige slags blomster.
Det har jeg drømt om længe.
Det smalle jordstykke Esben Xu peger på ligger op ad et hegn. Lige bag hegnet ligger en smuk lille ådal.
- Biologisk er det helt perfekt. For faunastriben kommer til at fungere som en bufferzone mellem marken og naturen, siger Rasmus Løbner fra virksomheden SAGRO, som rådgiver landmænd i syv midt-, vest- og sydvestjyske landboforeninger.
Med faunastriberne vil landmændene med begrænsede økonomiske tab få masser af glæde af nyt liv.
Hjælp bierne
Landmændene samarbejder om faunastriberne med seks grønne organisationer. De savner også mere natur på landet.
- De konventionelle landmænd er jo dygtige til det, de gør. De sørger for at få alle hjørner på deres marker inddraget i produktionen, men det betyder mindre plads til for eksempel de 280 forskellige biarter, vi har i Danmark.
- Med faunastriberne vil landmændene med begrænsede økonomiske tab få masser af glæde af nyt liv, siger Ejvind Andersen, Danmarks Biavlerforening, Brørup.
Vi vil indtænke biodiversitet i vores planlægning, hvor det kan lade sig gøre.
Faunastriber i byerne
Seks kommuner har allerede meldt sig til ordningen. Nu kommer også Varde og Esbjerg med. Kommunerne støtter ordningen med økonomi, men i Esbjerg Kommune vil den socialdemokratiske formand for Plan & Miljø, Karen Sandrini, nu gå videre og etablere faunastriber i blandt andet Esbjerg by. Hun vil desuden i langt højere grad sørge for, at grøftekanter og andre områder bliver slået i mindre grad og dermed give plads til naturligt forekommende planter til gavn for dyrelivet.
- Vi vil indtænke biodiversitet i vores planlægning, hvor det kan lade sig gøre, siger Karen Sandrini.
Hvis kyllinger skal overleve
Planterne ved en faunastribe ved Vejen står med resterne af blandt andet fodermarvkål, solsikker og julekrone og kløver. Guf for insekter - og dyr. Som for eksempel den pressede agerhøne:
- Agerhønens kyllinger har virkelig brug for insekter som føde de første uger af deres levetid, ellers dør de, siger Ejvind Andersen, Danmarks Biavlerforening, Brørup.
Vil nyde det
Såningen, som SAGRO står for, begynder i maj. Det er bedst for mange af de vilde bier, at planterne ikke bliver pløjet op, men kan få lov stå i to til tre år. For honningbierne betyder det mindre.
De er med i ordningen
- 140 landmænd og andre lodsejer. Heraf 16 fra Varde og Esbjerg kommuner.
- Seks grønne organisationer er med: Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Plantning og Landskab, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Biavlerforening, FJD - klubber for stående jagthunde.
- Ni kommuner er med: Varde, Esbjerg, Billund, Vejen, Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro, Ikast-Brande og Herning.
- Syv landboforeninger er med: Grindstedegnens Familielandbrug, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Familielandbruget VEST-jylland, Vestjysk, Holstebro-Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening.
Esben Xu glæder sig.
- Det har jeg drømt om længe. At nogen kommer og gør arbejdet, og jeg bare skal lægge jord til. Så er der tilbage kun at nyde det, når blomsterne kommer.
