Laveste ledighed i Varde i 8 år

I Varde Kommune ligger ledigheden for kommunen på sit laveste siden 2008. Det er ifølge borgmesteren både godt og ondt.

Stadig flere af borgerne i Varde Kommune kommer i arbejde. Faktisk går det så godt, at kun 492 arbejdsmarkedsparate borgere går ledig i øjeblikket.

Dermed går 2,1 procent af arbejdsstyrken ledig i kommunen. Det er et godt stykke under resten af Region Syddanmark som ligger på 3,8 procents ledighed.

Borgmesteren i Varde Kommune Erik Buhl (V) er godt tilfreds med det lave tal, men ser også en udfordring i den lave ledighed.

Vardes borgmester, Erik Buhl, glæder sig over den lave ledighed, men ledigheden kræver også at kommunen lokker flere borgere til kommunen for at undgå mangel på arbejdskraft.
Vardes borgmester, Erik Buhl, glæder sig over den lave ledighed, men ledigheden kræver også at kommunen lokker flere borgere til kommunen for at undgå mangel på arbejdskraft.

- Det er rigtig gode tal, og tendensen har været der i nogle år. Det er en situation, hvor vi også kan se nogle udfordringer. Der er nogle stillinger som er svære at få besat, så det er vigtigt at vi har et godt samarbejde med virksomhederne i Kommunen så vi kan få nogle flere folk til Vestjylland, siger borgmesteren til TV SYD.

Ifølge borgmesteren er det især flere tømrer og elektrikere som står højt på kommunens ønskeliste.

quote

Det er en situation, hvor vi også kan se nogle udfordringer.

 Erik Buhl, borgmesteren i Varde Kommune.

En af virksomhederne som skal hjælpe med at lokke flere kvalificerede medarbejdere til kommunen er Fibervisions i Varde. Virksomheden producerer fibre til blandt andet bleer.

- Kommunen er utrolig lydhøre overfor vores behov. Vi bliver inviteret til dialog, og de spørger aktivt ind til vores behov, siger salg og marketingchef i Fibervisions Flemming Bynge til TV SYD.

Formand i LO Vest Brian Havdal Lyst fortæller om udfordringerne på trods af lav ledighed.