Lod sommerhus brænde ned

Et sommerhus på Møllehusvej i Blåvand kunne ikke reddes ved en brand. Brandfolkene lod det derfor brænde ned.

Et sommerhus med stråtag brændte helt ned ved en brand søndag aften.  Årsagen til branden i huset på Møllehusvej i Blåvand kendes ikke.

- Det var et sommerhus med stråtag, som ikke stod til at redde. Så brandfolkene lavede det, vi kalder en kontrolleret nedbrænding, oplyser vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Branden blev opdaget søndag kl. 21.50. Der var ingen mennesker i huset, og årsagen til branden er ukendt.

Politiet ved ikke, om huset har været beboet i weekenden.