Mistanke om seksuelt overgreb i Varde

Varde Kommune har i dag bortvist en pædagog mens politiet efterforsker en anmeldelse om et seksuelt overgreb.

Varde Kommune har fritaget en pædagog, der er blevet sigtet for et seksuelt overgreb, for arbejde, indtil der foreligger et resultat af politiets efterforskning.

Indtil videre ønsker Varde Kommune ikke at fortælle hvilken institution det drejer sig om eller hvad det påståede seksuelle overgreb handler om. Varde Kommune skriver dog i en pressemeddelelse i dag, at de tager sådanne anklager meget seriøst, og derfor omgående har sendt den sigtede pædagog hjem.

Forældrene i den institution det drejer sig om er blevet orienteret om sagen.