TV der bevæger dig

Nordens bedste køkken? Det ligger i Henne Kirkeby!

Henne Kirkeby Kro har Nordens bedste køkken. Det blev afgjort i konkurrencen Nordic Prize i Oslo.

Man spiser fremragende på Henne Kirkeby Kro.

Man spiser godt på Henne Kirkeby Kro tæt ved Vesterhavet.
Rigtigt godt.
Så godt, at kroens køkken er blevet kåret til nordens bedste.

Juryen bag Nordisk Prize har bedømt de bedste restauranter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Og det var altså kroen ved Vesterhavet, der blev kåret - trods det, at den var oppe mod bl.a. Michelin-restauranter.

Michelin har besluttet, at deres inspektører i Skandinavien kun undersøger restauranter i hovedstæderne.
Dermed kan Henne Kirkeby Kro ikke komme i betragtning til en stjerne eller flere.

Kroen blev i efteråret kåret til Årets restaurant i Danmark.