Ny sjælden løve mødt med hvæs og brøl i Blåvand

Tirsdag aften ankom en hvid løve til Blåvand Zoo fra Frankrig. Nu er der tre løver i det vestjyske.

Den unge hvide løve Korumba er netop landet i Blåvand. Tirsdag aften ankom hunløven efter en lang rejse fra Zoo d’Amnéville i Nordfrankrig, der ligger rundt regnet 1.000 kilometer syd for Blåvand.

Blåvand Zoo har i forvejen to hvide løver, og de skal de næste 14 dage se hinanden an og dufte hinanden an gennem tremmerne, inden de får lov at færdes sammen.

- Planen er, at de skal lære hinanden at kende gennem tremmer. De kommer skiftevis ud i anlægget, hvorefter hunløverne introduceres for hinanden. Derefter er det så hannens efter et par uger, alt afhængigt af hvordan det går, fortæller dyrepasser Julie Alina Nykjær.

Med blot 300-400 hvide løver tilbage i verden er det en sjælden oplevelse, man fra onsdag kan opleve i Blåvand. Den hvide farve er en genfejl.

Blåvand Zoo havde i forvejen hanløven Aslan på 5 ½ år og hunløven Jasmin på 13 år. Korumba er med sine 3 ½ år det yngste hvide skud på stammen i Zoo.

Velkomst med brøl og hvæs

Løverne er allerede begyndt at reagere på hinanden lige fra ankomsten sent tirsdag aften.

- Den ældre hunløve fortalte, at det er mig, der bestemmer, ved at hvæse og brøle. Den nye løve var træt efter turen og trykkede sig lidt mod jorden, men prøver også at vise, at hun er stærk, siger Julie Alina Nykjær, der oplyser, at den nye hunløve trods sin unge alder er noget større end sin kvindelige konkurrent.

– Korumba er med sine 181 kg en stor hunløve. Jasmin vejer kun 130 kg, mens hannen Aslan måske ligger på 200 kg, forklarer dyrepasseren.

Planen er en velfungerende flok, så der kan komme killinger. Zoo har haft hvide løver siden 2009, og publikum kan se den nye løve fra i dag.

Hunløven Korumba ankom til Blåvand Zoo i et stålbur.
Hunløven Korumba ankom til Blåvand Zoo i et stålbur.
Foto: Blåvand Zoo

Velkomst med brøl og hvæs

Løverne er allerede begyndt at reagere på hinanden lige fra ankomsten sent tirsdag aften.

- Den ældre hunløve fortalte, at det er mig, der bestemmer, ved at hvæse og brøle. Den nye løve var træt efter turen og trykkede sig lidt mod jorden, men prøver også at vise, at hun er stærk, siger Julie Alina Nykjær, der oplyser, at den nye hunløve trods sin unge alder er noget større end sin kvindelige konkurrent.

– Korumba er med sine 181 kg en stor hunløve. Jasmin vejer kun 130 kg, mens hannen Aslan måske ligger på 200 kg, forklarer dyrepasseren.

Planen er en velfungerende flok, så der kan komme killinger. Ifølge Julie Alina Nykjær går der minimum et halvt år før, den nye hunløves p-stav ikke virker længere.

Zoo har haft hvide løver siden 2009, og publikum kan se den nye løve fra i dag.

Løve 2 (1)
Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD