Ny udstilling om huse der blev forladt til fordel for et militært øvelsesterræn
71 landejendomme og flere sommerhuse omkring Oksbøl blev i løbet af 1960’erne købt, så det danske forsvar kunne dække behovet for større øvelsesområder og plads til nyt militært udstyr. Nu kan du se historien om det forladte land museet i Tirpitz.
Mange mennesker har på vej til sommerhusområderne ved den Jyske Vestkyst kørt gennem området ved Vejers, Grærup, Børsmose og Kærgård, og mange har formentlig også undret sig over de mange gamle, forladte landejendomme med tilskoddede døre og vinduer på det militære øvelsesterræn.
Nu kan man høre og se historien om de forladte huse og landskaber og den for mange ukendte fortælling fra Den Kolde Krig i Tirpitz’ nye særudstilling, 'Ekspropriationen af Eventyrets Land', som åbner i næste uge.
Det skriver Vardemuseerne i en pressemeddelelse.
- Jeg har ofte oplevet folk undre sig over, hvad historien bag de forladte ejendomme er, når de passerer gennem området. Det glæder mig, at vi nu kan formidle denne historie, som ikke kun handler om militær strategi, men også i høj grad om de menneskelige konsekvenser, der fulgte med, siger direktør i Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen.
Udstillingen kan opleves på Tirpitz fra den 1. oktober 2024 til den 2. februar 2025.