Nymindegab bliver årets landsby i Varde Kommune

Nymindegab blev tirsdag aften valgt som Årets Landsby i Varde Kommune.

Årets Landsby i Varde Kommune får 10.000 kroner til fejringen, en flagallé og en messingplade med Årets Landsby 2016. 231 indbyggere kan glæde sig over hæderen - og nu går de også efter at blive årets landsby i hele landet.

Hele tre gange har landsbyer i det, der nu er Varde Kommune vundet landskonkurrencen med byerne Billum, Skovlund og Janderup.

I aften var flere af Nymindegabs borgere forsamlet i Møllen på Nymindegab Museum, hvor meget af det lokale foreningsliv udgår fra - og Søren Rottbøll, som er en ildsjæl i byen glædede sig over hæderen.

 

 

 

.