Nytårsinspiration: Sådan folder du flotte servietter til nytår

Vibeke Kristensen fra Varde Engroslager viser her, hvordan du nemt folder flotte servietter til nytårsaften.

Artiklen er udgivet første gang 30. december 2020.

Intet nytårsbord uden flotte servietter - men det er ikke nok bare at lægge dem fladt ned på tallerkenen.

Hvis du for alvor vil imponere dine gæster, skal servietterne foldes.

Vibeke Kristensen fra Varde Engroslager er ekspert i at folde servietter og dække borde. 

Hun viser her, hvordan du folder servietter på tre forskellige måder, så du kan sætte prikken over i'et på dit overdådige nytårsbord.

Vibekes nytårsserviet

Den første servietfoldning er Vibekes egen idé. Ved at vælge forskellige farver og typer af servietter, kan den varieres i det uendelige - ikke mindst med det bånd, som holder servietten sammen. Med en guldserviet og en metalsnor i guld får den et festligt twist, der fungerer godt til nytårsaften. 

Klik på videoen herover og se, hvordan du folder Vibekes nytårsserviet.

Fold en bestikserviet

Ligesom nytårsservietten kan bestikservietten varieres i det uendelige. Ikke kun gennem valget af servietten, men også med den snor og pynt du vælger til servietten.

Klik på videoen herover og se, hvordan du folder en bestikserviet til nytår.

4-foldet servietfoldning

Det her er en af de klassiske servietfoldninger, som skaber højde på bordet. Den er i udgangspunktet simpel, men ved at bruge to servietter kan du få den til at se ud af mere.

Klik på videoen herover og se, hvordan du folder en 4-foldet serviet til nytår.