Omstridt hotelbyggeri - afgørelse i aften

På en stor p-plads i Blåvand vil Varde Kommune give plads til et nyt hotelbyggeri. Men områdets borgere vil ikke have byggeriet. De mener det ødelægger den unikke natur.

På den såkaldte Hafnia-grund i Blåvand er der lige nu en stor p-plads med plads til omkring 200 biler. Lige på den anden side af klitten ligger Vesterhavet.

Varde Kommune har fået lov til at bygge tættere på kysten end den sædvanlige 100 meters grænse. Det her er et af de ti steder i Danmark, hvor regeringen har givet dispensation fra planloven for at kommunerne kan udvikle nye turistprojekter.

Et bud på en ny hotel--lejlighed på Hafnia-grunden i Blåvand.
Et bud på en ny hotel--lejlighed på Hafnia-grunden i Blåvand.
Foto: Varde Kommune

Her er det planen at bygge 50 nye hotelboliger. Men det er der mange protesterer imod. 2928 borgere har skrevet under på, at et af de sidste åbne arealer i Blåvand hermed forsvinder.

Borgerne protesterer

Der har været 39 indsigelser fra borgere, som er bekymrede for alt fra naturen til parkeringsmuligheder, øget trafik og en uhensigtsmæssig turismeudviklingen i området. 

Sådan skal de 50 nye hotellejligheder ligge på Hafnia-grunden, hvis Varde Byråd siger ja til byggeriet
Sådan skal de 50 nye hotellejligheder ligge på Hafnia-grunden, hvis Varde Byråd siger ja til byggeriet
Foto: Varde Kommune

Fortalerne for projektet mener, de 50 nye hotellejligheder vil styrke turismen positivt og få et købestærkt publikum til området og dermed flere penge. 

Tirsdag aften lige inden byrådsmødet i Varde Byråd er der klokken 17.30 arrangeret demonstrationer mod projektet foran rådhuset. 

På byrådsmødet skal politikerne nemlig stemme om de vil sige ja eller nej til en ny lokalplan for området og dermed ja eller nej til det nye byggeri. 

Se hele lokalplanen her