Oversvømmelser plager sommerhusområde

Mange sommerhuse i Vejers er i denne tid omgivet af vand. Jorden og vandløbene kan ikke klare den megen regn, der er faldet i området siden september.

Sommerhusbyen Vejers er trods sandjord omdannet til et regulært vådområde. 

Leif Erichsen, indsatsleder Sydvestjysk Brandvæsen, fortæller, at de har pumpet vand væk de seneste tre dage, men at det er en svær opgave, da kloakeringen ikke kan følge med.

Vandet står højt ved sommerhuse i Vejers, selvom beredskabet har pumpet i tre dage.
Vandet står højt ved sommerhuse i Vejers, selvom beredskabet har pumpet i tre dage.
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Manuela Krause, der er kontorassistent hos udlejningsbureauet Die Hyggelige Dänen, fortæller, at de allerede i sidste uge måtte flytte nogle gæster fra sommerhuse, der var omringet af vand.

- Det er ikke fordi, at husene er oversvømmede - men mange steder kan lejerne ikke komme frem til husene. Nu er alle vores kunder ude og købe gummistøvler, siger Manuella Krause med et lille smil.

Hun er frustreret over regnen. Hun er skuffet over, at DMI lover tørvejr, og det så alligevel regner.

Nogle af de veje, der er ramt, er Aarrildsøvej, Spættevej, Bøgevej, Rådyrvej, Fugltoft, og Gulspurvevej.

Vandet står højt ved sommerhuse i Vejers.
Vandet står højt ved sommerhuse i Vejers.
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix