Oversigt

Pau på 80 år har fået debut som fantasyforfatter

80-årige Pau Døssing bor på plejehjem i Ansager, men det er ikke noget, hun lader sig holde tilbage af. Hun har nemlig netop fået sin debut som fantasyforfatter.

Bogen hedder Sayakas Saga og er blot det første bind i en triologi om kvinden Sayaka, der på grund af dramatiske hændelser er på flugt med sin lillebror og må finde en måde at klare sig på i en barsk verden.

Men tilværelsen som forfatter var aldrig blevet til noget, hvis det ikke var for hendes gamle gymnasielærer, der gav hende det sidste skub.