Prins Joachim fyrer kanonen af i Oksbøl

Søndag er Prins Joachim æresgæst på Oksbøl Garnison gennemfører Åben Hede på Kallesmærsk Hede fra kl. 10 til 16. Her vil militæret vise historiske køretøjer frem og opføre samt kampdemonstration med skarpskydning.

Prins Joachim deltager både som gæst og senere som kampvognskommandør på en Leopard 1 kampvogn.

Åben Hede er en mangeårig tradition, som hvert år trækker mange tilskuere. I 2014 deltog mere end 10.000 gæster i arrangementet. Arrangementet har også til formål at åbne dørene for at give naboer og offentligheden i øvrigt mulighed for at opleve og få forståelse for de støjende aktiviteter, der gennemføres i Oksbøl Øvelses- og Skydeterræn.

Ved Åben Hede får Hærens museumsorganisationer mulighed for at vise, køre og skyde med Hærens historiske køretøjer og kampvogne.

Udover en massiv indsats fra Oksbøl Garnisons egen enheder, støttes arrangementet med indslag fra Ingeniørregimentet i Skive, Hærens Efterretningscenter i Varde og Jægerkorpset i Ålborg. Flyvevåbnet demonstrerer i år den nye Merlin troppetransport helikopter og åbner demonstrationen med F16-fly.

 

Program og tidsplan for Åben Hede 2015:

Kl. 10.00: "Static display" åbner.

Kl. 14.00: Officiel åbning af demonstrationen (af chefen for Hærens Kamp- og Ildstøttecenter oberst Ole Bering).

Kl. 14.10 - 16.00: Opvisning med F16 og kørselsdemonstration med militære køretøjer samt kampdemonstration og skarpskydning.

Kl. 16.00: Åben Hede afsluttes.