Det var egentlig bare en løs ide fra en af byens handlende, men to lokale kvinder, Susanne Junge og Bodil Sommer greb ideen.
- Vi synes, det er dejligt, at folk kan lære om rav og om, hvad det kan bruges til, siger Susanne Junge til TV SYD.
I de fem år, der har været ravfestival, er den bare blevet større og større. Der er mange frivillige hænder med til at arrangere det, og i år er der 35 udstillere og et utal af foredrag.
Rav er havets guld.
- Rav er havets guld, og det er utroligt at tænke på den rejse, ravet har været på i millioner af år, siger Susanne Junge.
Rav er jo som bekendt harpiks, der engang har flydt fra fyrretræer, der har groet her hos os i den tempererede zone for ufatteligt mange år siden.
På ravfestivalen i Vejers kan man høre om rav og se det blive bearbejdet, og så kan man selvfølgelig købe nogle af de mange fine smykker, som ravkunstnerne har lavet. (Se video herunder)
- Folk kommer langvejs fra for at være med, og det er også det eneste sted i hele norden, at der er en ravfestival, fortæller Susanne Sommer.
Ravfestivalen åbnede fredag og slutter søndag eftermiddag.