Rosenmager har skabt særlig rose til ære for sin afdøde søn

Udgivet

Han har leveret roser i tusindvis til Vejle Kommune. Men han har også en rose tilegnet sin datter. Og sin søn David, der kun blev 16 år.

Han er 73 år. Pensionist. Han kunne bare blive liggende, men klokken syv om morgenen står han op. Roserne venter. De er hans venner. Hans kærlighed. Hans liv.

- Jeg går først ind igen klokken ti om aftenen. Medmindre der er fodboldlandskamp med Danmark. Jeg bruger nok 100 timer om ugen. Men man skal ikke have ondt af mig. Jeg nyder det, siger Per Eskelund Mortensen. 

Det gør han så meget, at han gerne står og falder i svime over en roses duft og design.

Gram Slots Rose vækker gerne stor interesse, når han holder foredrag om sin viden om roser.

Personligt forhold til roser

Rosenmageren står der på et skilt ved Hvejselvej 119 i landsbyen Bjerlev. Her står – ja rigtigt gættet – nogle roser i en hvid nuance.

- Det er Sara, siger han med et glimt i øjet.  

Sara hedder hans datter. Ordene kommer ud af hans mund fyldt med stolthed. Roser er ikke bare roser, som det nok er for os andre. Roser er for ham dybt personlige. Hvor dybt vender vi tilbage til. Først en tur ind til ”børnene”, som han siger.

Sådan ser Sara ud. Rosen Sara.

Dur - dur ikke

Rummet er – ja rigtigt - fyldt med roser. Det er her, de begynder deres barndom, og efterhånden som de vokser sig større, bliver de pottet om og får stadig støtte krukker at vokse i. Hvis altså de overlever Per Eskelunds sortering. Og den kan godt være hård.

- Det kan jo ikke nytte at bruge en masse tid og energi på roser, som alligevel ikke bliver til noget, siger han.  

Men de ”børn”, der klarer sig og vokser sig sunde og flotte – bliver flyvefærdige - får lov til at komme herfra og ud på marken. Det er en proces, der tager tid. Så hvis du tager imod tilbuddet om at få udviklet en personlig speciel rose til din udkårne, må du have tålmodighed.    

- Det tager i hvert fald seks år, men man kan jo vælge en af de, der står som foreløbig eneste eksemplarer og som kan mangfoldiggøres, siger han.

Pollen fra roserne skal bruges til nye spændende roser.

Bier må ikke komme ind

I et andet drivhus foregår podningen. Her er der adgang forbudt for bier, som kan forstyrre podningen. Han skal jo vide, hvilke roser han parrer med hvilke.

 - Så jeg har sat et stopskilt op med en bi og en streg henover, så de kan se, at her må de ikke komme ind, siger han. Igen med det der hyggelige glimt i øjet.     

Hans enmandsfirma startede i 1988. I 2007 kom der virkelig gang i den, da han skulle finde en rose til Vejle Kommune og producere 9.500 roser i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Bier kan rode godt rundt i den systematiske podning, hvis de kommer indenfor i forædlingsafdelingen.

Wow

Hvert år forædler han roser i titusindvis. Årligt sås cirka 25.000 frø af krydsninger mellem cirka 400 forskellige rosenarter. Det er trods alt noget for en pensioneret lærer fra Vonge skole. Men passionen er der ingen tvivl om.  

Han taler meget gerne og længe om den svære proces og de mulige resultater, der mest beror på ”jeg tror, at hvis man nu….” og ”ren og skær held”.

Han stopper ved en krukke med roser, der ser ud til at folde sig langsomt ud med en rød farve, der først markerer sig, men så afløses af det endelige resultat: En gul rose, der simpelthen kalder på udtrykket WOW.  

Der skal arbejdes meget med jord, og roserne skal flyttes rundt efterhånden som de vokser.

Kvinder er vilde med roser

Men her bliver Rosenmageren pludselig tavs.

 - Jeg kan ikke sige noget. Det er en rose, der skal udvikles. Måske noget stort, siger han mystisk.

Roser er til kvinder. Mænd er høfligt interesserede. Sådan deler hans full time-hobby de to køn, siger hans erfaring ham, som når han får besøg fra for eksempel en haveforening. Så står mændene lidt i baggrunden og kigger på, mens kvinderne straks giver sig til at røre roserne og indsnuse duften af dem.

- I sin tid, da jeg solgte roser fra min bil, gad jeg end ikke kigge op fra avisen, hvis der kom en enlig mand. Hvis der kom et par, ville kvinden gerne hen og se på roserne, mens manden forsøgte at trække hende væk fra det, men kom der en kvinde alene, så var det med at smile sødt, griner han.

Det tog ham lang tid at få podet sig frem den rigtige farve, men nu trøster Davids rose ham hver dag.

Davids rose

Jo, roser kan noget. Og for Per Eskelund Mortensen kan de noget helt særligt. Nogle mere end andre selvfølgelig. I en krukke står der en rose, der drager øjet. Den lyser nærmest op. Og det er meningen. For rosen hedder David. Opkaldt efter hans søn, der kun blev 16 år.

- Han døde efter en fejloperation på Skejby Sygehus. Han havde en meget sjælden lungesygdom, som vi ikke kendte til og som pludselig brød ud. Efter nogle få måneder døde han mellem jul og nytår, fortæller Per Eskelund Mogensen med en stemme, der ikke levner tvivl om, at alle juledage siden og i fremtiden vil være uden julepynt, julesange og juleglæde.

 Nu står roserne og lyser op som et minde.

 - Så kan jeg se ham hver dag, siger han.

Livreddere advarer om farlig vind og revlehuller

Video: TVSYD ARKIV
Udgivet

TrygFonden Kystlivredning opfordrer badegæster og udøvere af vandaktiviteter til at være opmærksomme på pålandsvind og fralandsvind, inden de begiver sig ud i vandet.

Opfordringen kommer, efter at livreddere flere steder i landet havde travlt i weekenden, hvor det varme sommervejr trak mange mennesker til strandene.

- Vi kigger ind i en periode med vind, der kommer relativt kraftigt for årstiden fra alle mulige hjørner, og derfor skal vi have råbt vagt i gevær, siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Kan skabe revlehuller

Fralandsvind er en betegnelse for vind, der blæser fra land og ud over havet. Pålandsvind er et udtryk for vind, som blæser fra havet og ind over land.

- Pålandsvind er der, hvor man oplever, at der kommer liv i vandet og større bølger. Det øger strømmen i vandet, og det kan man blive fanget i - de her såkaldte revlehuller. De er globalt set den største årsag til, at folk omkommer i vand, lyder det fra Anders Myrhøj.

Han tilføjer, at TrygFondens kystlivreddere anviser til områder på stranden, hvor der ikke er aktive revlehuller. Derfor er det en god idé at søge ned til de områder, hvor der er livreddere, hvis man vil i vandet, siger Anders Myrhøj.

Travl weekend - uden livredninger

Ifølge Anders Myrhøj var der ingen livstruende situationer ved de sydjyske strande. Men især på Lakolk Strand - som er en af Nordeuropas største strande - skabte sommervejret stor travlhed hos livredderne, som blandt andet måtte hjælpe med at bringe børn og forældre sammen.

I løbet af uge 29 har livredderne blandt andet haft travlt med at bringe børn i baderinge i land og behandle badegæster for skader.

De seneste uger har livredderne på landsplan været i vandet flere end 600 gange for at advare folk, når de så farlig adfærd på vandet.

TrygFondens kystlivreddere til stede på 34 strande og havnebade rundt omkring i landet.

To kommuner har nu fået ét års regn - 'meget usædvanligt'

Foto: Michael Nielsen, TV SYD
M
Udgivet

Som de eneste kommuner i landet, har Vejen og Vejle Kommune nu rundet det gennemsnitlige årsnedbør i Danmark.

Den gældende klimanormal for årsnedbør hedder 759,1 millimeter. Mandag ligger det fast, at to kommuner i Danmark for året nu har passeret denne mængde.

Det er Vejen Kommune, som har fået 781,3 millimeter nedbør og Vejle med 768,9 millimeter, fortæller DMI.

- Det er meget usædvanligt, at klimanormalen for årsnedbør overgås allerede nu. Hvis man ser på sidste år, der var det vådeste år registreret af DMI, så skulle man helt hen i anden halvdel af september, før årets vådeste kommune, Billund, passerede de 759,1 millimeter, fortæller Frans Rubek, Klimatolog ved DMI.

Dog skal man have for øje, at disse områders årsnedbør generelt ligger over landsgennemsnittet.

Hos DMI har man ikke på nuværende tidspunkt aktuelle rapporter, der viser klimanormalen fordelt på kommuner.

Dog viser en ældre rapport fra DMI, at Vejen kommunes årsnedbør gennemsnitligt lå på 960 millimeter i perioden 2006-15, mens Vejles i samme periode lå på 919 millimeter.

Derfor rammes Syd- og Sønderjylland hårdt

Klimatologisk set, har Syd- og Sønderjylland altid været et vådt område. Det er ikke taget ekstra til i særligt dette område, men derimod hele landet, de senere år fortæller Sebastian Pelt, Meteorolog DMI.

Men årsagen til, at Syd- og Sønderjylland er mere våd end andre landsdele, findes der en god forklaring på.

- En del byger dannes ind over land i sommerperioden, hvilket medfører regn i området. Derudover kommer der, særligt i vinterperioden, en del regn ind fra havene i vest, hvor Syd- og Sønderjylland tager i mod størstedelen af den, hvorefter det aftager, som bygerne bevæger sig østpå, siger Sebastian Pelt.

Endvidere forklares det, at den regn, som bevæger sig nordpå fra Tyskland ikke forstyrres af hav, som ofte får regnbyger til at aftage, og derfor uforstyrret rammer Syd- og Sønderjylland, i modsætning til eksempelvis Fyn.

Stor mængde regn søndag og mandag

Billund har til dato fået 745,7 millimeter nedbør, og lå sidste år på hele 1228,6 millimeter. De ventes dog ikke at overgå klimanormalen i dag, da regnvejret, der faldt mandag morgen, er på vej mod nordøst.

Særligt det seneste døgn har vandet silet ned. Ved Horsens/Bygholm har man fået mest nedbør i Syd- og Sønderjylland, da der er faldet 36,7 millimeter.

Rekordkommunerne Vejen og Vejle har søndag og mandag indtil kl. 9:00 sammenlagt fået henholdsvis 29,9 og 27,2 millimeter, hvorfor de altså har passeret klimanormalen.

Om kommunerne kommer op og rammer samme eller større nedbørsmængde som Billund gjorde sidste år, tør Sebastian Pelt ikke spå om. Dog er det sandsynligt, at de runder 1000 millimeter.

- Jeg tør godt spå, at Vejen og Vejle kommer over 1000 millimeter, medmindre noget går helt galt. Oktober og dernæst august plejer at være de vådeste måneder, og får vi den normale mængde regn resten af året, så når vi den mængde, siger Sebastian Pelt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com