Røvere anholdt i Tarm

To mænd på 32 og 25 år bliver fremstillet i grundlovsforhør. De sigtes for et væbnet røveri mod Minimarked, Bredgade i Nørre Nebel torsdag aften.

Begge mænd er fra Tarm - og de blev anholdt i hjembyen efter røveriet. På den enes bopæl blev der fundet cigaretter.

Foruden ca. 3000 kr. blev der røvet tre kartoner cigaretter hos Minimarked.

Røveriet skete kl. 21.16. Røverne truede md en kniv. De forsvandt i en bil, der kørte mod Tarm.

Her blev den efterlyste bil senere observeret - og den ene mand anholdt.

Senere blev den anden mand, som mistænkes for at være medgerningsmand, anholdt.