Se video: Udlejere svigter brandsyn

Ejere af sommerhuse med mere end ti sovepladser skal informere brandmyndighederne når huset udlejes. Men selvom det har været et krav siden 2008, så har Varde Kommune ikke modtaget en eneste anmeldelse.

For at sikre at brandsikkerheden den er helt i orden, så skal udlejerne sørge for, at kommunen foretager et brandsyn, inden det bliver brugt til udlejning.

Men selvom det altså har været gældende siden den seneste bekendtgørelse om brandsyn fra 2008, så har Brand og Redning i Varde ikke været på brandsyn en eneste gang.

Varde Kommune vil nu forsøge at gøre udlejerne opmærksomme på, at de skal have foretaget et brandsyn, ellers kan de få betydning for, hvor ansvaret bliver placeret ved en brand.

Varde Kommune er en af landets største sommerhuskommuner med over 8000 sommerhuse. Kommunen skønner, at mindst 500 huse har mere end ti sovepladser.

Varde Kommune har dog ikke kendskab til om alle de store sommerhuse anvendes til udlejning og derfor skal have et brandsyn.

Se indslag her

Varighed 1:16