Sigtes for groft bedrageri mod afdød

En 39-årig mand fra Varde er sigtet for bedrageri for over en halv million mod den 73-årige Jørn Ballesgaard, som blev fundet død i Varde Å for knap en måned siden. Den 39-årig er fængslet i et lukket grundlovsforhør.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en usædvanlig kortfattet pressemeddelelse. Retsmødet blev holdt i onsdag for lukkede døre.

Den 73-årig mand cyklede fra sit hjem i Varde i nedtrykt sindstilstand allerede den 25. september. Hans lig blev først fundet den 7. oktober.

Efter fundet oplyste politiet, at der ikke var tegn på, at der skulle være foregået noget kriminelt.

Den 39-årig er fængslet i fire uger. Sigtelsen skulle angiveligt være groft bedrageri. Det betyder, at beløbet er mindst en halv million.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV SYD, at anklagemyndigheden ikke helt har lagt sig fast på noget beløb.

Det mulig bedrageri blev opdaget, da politiet undersøgte den 73-årige pengeforbrug i forbindelse med efterlysningen.

Der optræder forskellige beløb i sagen. Bl.a. 700.000 kr. og et højere beløb.