Slut med kommunale annoncer i avisen

Varde Kommune vil nu bruge [url=http://www.vardekommune.dk/]www.vardekommune.dk[/url], istedet for at annoncere i avisen.  

Kommunale annoncer flytter nu fra dagblade og ugeaviser til Varde Kommunes hjemmeside.
Dermed vil kommunen spare annoncekroner, men også sagsbehandlingstid:

- Høringsperioden begynder først, når annoncen er trykt i ugeavisen, og det er jo ikke altid, det passer med annoncedeadline. Nu kan vi kan lægge afgørelser ud på hjemmesiden, lige så snart vi har behandlet en sag, og det kan give hurtigere sagsbehandling, siger formand for Udvalget for Plan og Teknik Preben Olesen (V).

- Vi skal selvfølgelig passe på ikke at tabe en svag gruppe borgere. Der er jo nogle, som ikke har en computer, men mange ældre er allerede godt i gang ved computeren, og kommende ældre er helt fortrolige med det. Vi må jo erkende, at det er den vej, udviklingen går, siger Preben Olesen.