Sommerspil fejrer 40 års jubilæum med bragende succes

Varde Sommerspil har solgt 31.000 billetter til årets forestilling. De kan ikke kun fejre en stor succes, de kan også fejre 40 års jubilæum.

Varde sommerspil kan i år fejre 40 års jubilæum og en bragende succes. Årets forestilling er Midt om natten, og der er solgt 31.000 billetter til. 

Formanden for Varde Sommerspil mener, at succesen skyldes en kombination af, at de har respekt for historien med også har fingeren på pulsen, så der er plads til fornyelse.

quote

Hvis vi spillede Midt om natten de næste 10 år fra nu af, så kørte vi mød afgrunden.

Hans Gundersen, formand, Varde Sommerspil.

- Hvis vi spillede Midt om natten de næste 10 år fra nu af, så kørte vi mød afgrunden, siger Hans Gundersen, formand for Varde Sommerspil, til TV SYD.

For snart 10 år siden spillede Varde Sommerspil også Midt om natten. Men selvom de gerne vil forny sig, så er der plads til en gammel kending i anledningen af 40 års jubilæet.

- Vi laver midt om natten i år, fordi det er vores 40 års jubilæum i år. Sidste år spillede vi et ukendt stykke, og det gør vi også næste år, siger Hans Gundersen.

Formanden tror dog også, at stykkets kendthed kan tage en del af æren for salget af de mange tusinde billetter.

- Vi har fået gode anmeldelser og meget omtale, og så er det også kendtheden i Kim Larsen og Midt om natten, der lokker folk til, siger Hans Gundersen.