Spejderhytte udbrændt: Politiet tror, at branden er påsat

Drejerhytten Assenbæk, der er en del af Assenbæk Spejdercenter, er mandag morgen udbrændt. Ingen personer er kommet til skade, men Syd- og Sønderjyllands Politi hasr mistanke om, at branden er påsat.

Kort før kl. 7 mandag morgen modtog Sydvestjysk Brandvæsen en anmeldelse om brand i Drejerhytten Assenbæk, der er en spejderhytte. 

quote

Branden havde spredt sig til indersiden af hytten, og eftersom hytten stort set kun består af ét stort rum, så er hytten totalskadet.

Leif Eriksen, indsatsleder, Sydvestjysk Brandvæsen

- Da vi ankommer, er der en kraftig brand i den ene side af hytten og taget, men ingen personer i hytten, fortæller Leif Eriksen, indsatsleder, Sydvestjysk Brandvæsen, til TV SYD.

Der skete altså ingen personskade, men hytten står ikke til at redde.

- Branden havde spredt sig til indersiden af hytten, og eftersom hytten stort set kun består af ét stort rum, så er hytten totalskadet, siger Leif Eriksen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har været på stedet for at lave undersøgelser. De oplyser, at branden muligvis er blevet påsat i forbindelse med et indbrud. Det bekræfter politiet både på Twitter og til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.