Børn med hjertefejl kan sagtens tåle at svømme.
- Svømning er en unik motionsform for såvel raske mennesker som hjertebørn. Overbelastning på kroppen er minimal, og der er derfor ikke de store skader forbundet med svømning. Når man svømmer, træner man sine store muskelgrupper i både arme og ben, og dermed træner man sit hjerte rigtig godt, siger motionsekspert i Hjerteforeningen, Martin Walsøe.