Tysk mand druknet i hestehul ved Henne strand

En 62-årig, tysk mand er omkommet ved Henne Strand. Han blev fanget i et såkaldt hestehul og måtte reddes af en helikopter.

Kl. 13.13 alarmeres politiet, fordi en tysk mand er kommet i alvorlige problemer under en svømmetur syd for Henne Strand. Han var livløs, da Trygfondens livreddere fik ham bjærget op i deres gummibåd. 

- Han var i vandet med en anden mand, som får sig selv reddet i land, fortæller vagtchef Nikolaj Hølmkjær, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. Meldingen går på, at de to mænd er blevet taget af strømmen – formentlig i et af de hestehuller, der kan opstå. Den ene mand bliver trukket længere ud og kan ikke selv komme i land.

Ulykken skete syd for Henne Strand - ved redningsnummer A 138. Brandvæsenet fra Nr. Nebel blev alarmeret. Redningsmandskabet rekvirerer en af forsvarets redningshelikoptere. Den fløj straks den livløse tysker til Skejby. Her blev manden erklæret død kl. 15.15

De pårørende blev underrettet kort efter ulykken, oplyser vagtchefen. 

Ved denne strand syd for Henne Strand skete drukneulykken.
Ved denne strand syd for Henne Strand skete drukneulykken.