To unge kvæstet efter køretur på mark

En 17-årig dreng og en 16-årig pige er kvæstet, mens en 8-årig dreng fik lettere knubs efter køretur på en firehjulet crosser.

Tre unge mennesker kom til skade tirsdag aften, da de kørte galt på såkaldt ATV - en firehjulet crosser, på en mark ved Roust.

En 17-årig dreng, en 16-årig pige - og en otteårig dreng kørte samtidig på cosseren, da det gik galt. Den 17-årige dreng var fører af crosseren - og han mistede tilsyneladende herredømmet over den, og kørte ind i et læhegn.

- De to teenagere har fået nogle ret voldsomme skader i form af brud flere steder. Til gengæld slap den otteårige med overfladiske skræmmer, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjylllands Politi Søren Strægaard.

Efter uheldet er de unge mennesker blevet kørt på skadestuen.    

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.