Varde møder AGF i pokalturneringen

Brøndbys overmænd i den danske pokalturnering i fodbold, Varde fra 2. division, skal i ottendedelsfinalen møde AGF fra landets næstbedste række.

Det bliver Superliga-nedrykkerne fra AGF, som bliver Vardes næste modstander i den danske pokalturnering i fodbold, Ekstra Bladet Cup. Det står fast efter fredagens lodtrækning til ottendedelsfinalerne.

- Det bliver en spændende kamp mod nogle spændende navne på AGF-holdet og en kamp, hvor vi slet ikke er uden chancer, siger Varde-træner Jørn Bach til TV SYD i dag.
 
Varde fra 2. division blev onsdag landskendt efter en choksejr over Brøndby på 4-2. På grund af sin status som lavest rangerede klub får Varde hjemmebane mod AGF.
 
De øvrige kampe ser ud som følger:
 
Viborg-AaB
FC København-AC Horsens
Esbjerg-Silkeborg
OB-FC Nordsjælland
HB Køge-FC Midtjylland
HIK/Fredericia-Randers
Hvidovre-Lyngby
Kampene spilles den 26./27. oktober.