Vardelaksen trækker folk af huse

Der er trængsel ved bredden ved Varde å i disse dage. Jagten på vardelaksen er gået ind og det er ikke en hvilken som helst fætter, der venter nede i dybet.

Mere end 400 lystfiskere havde fundet vej til Varde den 1. april på premieredagen for årets laksefiskeri. Dagen efter, langfredag, var der næsten lige så mange.

De går alle efter den berømmede vardelaks. En laks, der for få år siden var ved at uddø, men nu er stærkt på vej tilbage.

Laksestammen er sammen med ribelaksen og Skjern å-laksen de ældste og eneste tilbagebærende originale laksestammer tilbage i Danmark.

Lørdag blev der fanget en vardelaks på hele 15,8 kilo og 114 centimeter, hvilket bringer fisken op i top fem over de største fisk, der overhovedet er fanget i Varde å.