Venstre sætter sig tungt på topposter

I Varde Kommune har de nye byrådsmedlemmer fredag konstitueret sig.

Borgmesterposten har tilhørt Erik Buhl Nielsen (V) siden valgnatten. Men i dag er viceborgmesteren og udvalgsformændene udpeget.

Anders Linde (V) bliver viceborgmester.

Det skriver Jydske Vestkysten. 

Formand for børn og læring bliver Peder Foldager (V), mens næstformanden bliver Sarah Andersen (V).

Preben Friis-Hauge (V) fortsætter som formand for plan og teknik, og får Peter Nielsen (V) som næstformand.

I social og sundhed bliver Tina Agergaard Hansen (DF) formand, mens Niels Haahr Larsen (V) bliver næstformand.

Connie Høj (V) bliver formand for arbejdsmarked og integration. Næstformanden bliver Line Berner (V).

Mads Sørensen (V) bliver formand for kultur og fritid. Næstformand bliver Lars Teglgaard (V).