Venstres nye mand i borgmesterstolen?

Venstre har fundet sin borgmesterkandiat i Varde. Det blev Erik Buhl fra Ølgod, som blev udpeget på et møde onsdag aften.

Varde er en af Venstres højborge. Derfor skal meget gå galt, hvis ikke Erik Buhl kan sætte sig i borgmesterstolen i Varde efter nytår.

Han afløser Gylling Haahr, som stopper i politik. Gylling Haahr har været borgmester i den nye storkommune siden sammenlægningen i 2007. Før det var han borgmester i Helle Kommune.

752 stemmeberettigede Venstrefolk deltog i afstemningen om den nye borgmesterkandidat.