Vestas nedlægger 174 job i Danmark

Vesta fyrer 174. Det går blandt andre udover ansatte i Varde.

174 medarbejdere i Danmark mister arbejdet i vindmøllekoncernen Vestas. Selskabet skærer stillingerne væk som led i en stor reduktion på i alt 700 stillinger globalt.

Afskedigelserne er led i en samlet reduktion af arbejdsstyrken på 2335 medarbejdere, som blev meldt ud midt i januar, skriver Ritzau.

Nedskæringen i januar betød blandt andet, at produktionen af vindmølletårne i Varde blev nedlagt. Dertil kom en slankning i produktionsenheder i Hammel, Lem, Varde og Ringkøbing.

Nu skæres der igen i Varde - og i andre afdelinger.
Der bliver fyret 133 funktionærer og 41 timelønnede medarbejdere, oplyser Vestas.

Ifølge kvartalsregnskabet i Vestas, der kom i starten af maj, skal der fyres 2000 i løbet af resten af året.