Video: Prins Joachim og prinsesse Marie besøgte prins Nikolai i Varde

Hærens Sergentskole bliver i dag 108 år og markerer årsdagen med en parade onsdag formiddag, hvor prins Joachim inspicerer mandskabet.

Her ses prins Joachim og prinsesse Marie sammen med Vardes borgmester Erik Buhl, (V).
Her ses prins Joachim og prinsesse Marie sammen med Vardes borgmester Erik Buhl, (V).
Foto: Dorte Callesen

Prinsen kan samtidig markere sit 30 års jubilæum som befalingsmand i Hæren, da han blev udnævnt til sergent i 1988.

Ved paraden holdt prins Joachim en tale for sergenteleverne og de andre fremmødte:

- Det glæder mig at fejre årsdagen. Sergentskolen har en særlig betydning for mig. Jeg var jo selv sergentelev for lidt over 30 år siden under den kolde krig, sagde prins Joachim.

Her er et uddrag af prins Joachims tale ved 108-årsdagen for Hærens Sergentskole.
Video: Bárður Michaelsen, TV SYD
quote

Det glæder mig at fejre årsdagen. Sergentskolen har en særlig betydning for mig. Jeg var jo selv sergentelev for lidt over 30 år siden.

Prins Joachim

Efter paraden vil prins Joachim og prinsesse Marie deltage i en frokost og siden blive ledsaget
rundt på kasernen. Her skal de høre om uddannelserne ved Hærens Sergentskole, der er en lederuddannelse, der sætter befalingsmænd i stand til at lede og udvikle soldater og medarbejdere i Hæren.