Play

Video: Ulla undrer sig efter møde med ulve – ekspert giver svaret

Udgivet

Fascinationen blev hurtigt erstattet af undren, og nu sidder hun tilbage med en bekymring.

De skulle egentlig bare ud på en gåtur i det gode vejr i Vejers på vestkysten.

Men i bilen på Vejers Havvej blev Ulla Højgaard fra Varde og hendes familie mødt af et syn, som de aldrig har set før.

I første omgang blev de fascineret.

- Min mand råber: "Der er ulve!". Vi tænker, at nu skal vi da se dem, nu når vi kun har hørt om dem. Jeg havde regnet med, at hvis vi skulle se en ulv, ville det være i tusmørke. Det her var klokken 11 om formiddagen. Der var flere biler rundt om os, og en måtte bremse, fordi de løb over vejen, siger Ulla Højgaard.

Hun hev mobilen frem og filmede ulvene.

Fascinationen blev dog hurtigt erstattet af en undren.

- De var fuldstændig ligeglade med os. Der stod flere mennesker uden for bilerne og filmede. De stod ikke som stenstøtter, men de bevægede sig. Det overraskede mig, hvor ligeglade de var med, at vi var der.

Og nu sidder familien tilbage med en bekymring.

- Jeg tænker, at der er en romantisk forestilling om ulvene. Men jeg tror desværre, vi kommer til at se ting, som vi ikke havde forestillet os. Vi kan ikke have et rovdyr løbende rundt, uden der kommer til at ske noget, siger hun.

De har aflæst, at der ikke er en offensiv agenda fra de mennesker

Peter Sunde, ulveekspert og professor, Aarhus Universitet

Hun lagde videoen på sin private Facebook-profil, som hurtigt blev overstrømmet af negative reaktioner fra folk, hun ikke kendte.

- Jeg er mere bange for ulvedebatten, end jeg er for ulven. Det er som om, at man ikke må være bekymret, uden at der bliver råbt og skreget. Hvor mange husdyr skal bides ihjel, før vi gør noget? Jeg kan godt forstå børnefamilierne i Oksbøl, der ikke tør lade deres børn lege ude om aftenen.

Ekspert: Ulvene har aflæst menneskerne

tvSyd har talt med Peter Sunde, der er ulveekspert og professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Han bekræfter, at der er tale om ulve, men han understreger, at situationen ikke har været farlig.

Familien Højgaard kom tæt på ulvene. Og det undrer dem. Foto: Ulla Højgaard

Og han har en forklaring på Ulla Højgaards undren.

- Ulvene har set de her mennesker, men de har allerede lavet en vurdering af, at vi er her, de er der. De har aflæst, at der ikke er en offensiv agenda fra de mennesker. Så ulvene kan godt vænne sig til mennesker, hvis de er et sted, som de betragter som sikkert.

Det betyder også, at ulvene vænner sig mere til mennesker, jo flere gange de mødes.

- Det væsentlige er afstanden. Hvis ulve igen og igen bliver udsat for mennesker, kan deres toleranceafstand blive reduceret over tid. Dette er ikke problematisk, så længe de konsekvent undviger mennesker, men det er udtryk for større rutine med at undgå en kendt fare.

Læs hele Peter Sundes analyse af situationen her

Ved optagelsens start ser man, at de to ulve står anslået 10-15 meter fra rabatten og vurderer situationen. Det er tydeligt, at de to ulve ønsker at krydse vejen, men at de tøver på grund af bilerne (og hvad der måtte være uden for billedet bag den optagende bil).

To sekunder inde i optagelsen kan man se, at den bagerste ulv har tydeligt sænket hoved, tilbagelagte ører og halen mellem benene, hvilket er et tegn på, at den ikke er helt tryg ved situationen. Ulven foran ser mindre trykket ud og har på optagelsen tydeligvis taget en beslutning om, at nu skal den videre, hvilket den gør kort efter skønsvist 20 meter foran bilen. Den skynder sig over med tilbagelagte ører efter at have vurderet, at bilerne ikke nærmer sig den.

Efter at have krydset vejen og hoppet over en 2-3 meter bred vandfyldt grøft, stopper den og venter på ulv nummer to, som efter nogen tøven gør den turen efter. Derefter traver begge væk.

Filmen viser to ulve på vej fra A til B, hvor køretøjer står i vejen for deres vandring. De er tydeligvis observante og en smule stresset af bilerne (og hvad der måtte befinde sig bag kameraet) og vil bare videre. Tydeligt eksempel på at mennesker som har positioneret sig i forhold til ulve og ikke omvendt.

Ulvenes adfærd falder inden for det reaktionsspektrum, som ulve med normaladfærd udviser, når de bringes i en situation med mennesker, som ikke er selvvalgt, og på ingen måde er problematisk eller farlig. Det er væsentligt at mærke sig, at ulvene ikke på noget tidspunkt ser ud til at være tættere end cirka 20 meter på den nærmeste bil, og at de begge tydeligt viser tegn på, at køretøjerne/den menneskelige tilstedeværelse er en stressfaktor (om end en håndterbar af slagsen).

Det er ikke mere end to uger siden, at en mand filmede ulve løbe rundt i et villakvarter i Oksbøl. Her var meldingen fra en ekspert også, at man ikke skal frygte at stå ansigt til ansigt med ulve.

Varde Kommune har indkaldt til et borgermøde om ulvene i kommunen 3. februar klokken 18.30 i Sportspark Blaavandshuk i den gamle hal, Strandvejen 2, 6840 Oksbøl.

Breaking

Tidligere minister Peter Christensen er død

Udgivet

Peter Christensen, der er fra Sønderborg, er tidligere folketingsmedlem og både skatte- og forsvarsminister for Venstre, er død 49 år gammel.

Det meddeler hans familie til TV2.

Peter Christensen sov stille ind i hjemmet efter længere tids sygdom.

- Familie, venner og kolleger har alle længe været bekendt med Peters sygdom. Han har kæmpet bravt med at få meget ud af det liv, vi elskede at dele med ham, lyder det.

Han blev skatteminister i marts 2011 for Venstre, da han afløste Troels Lund Poulsen.

Han var desuden forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde fra september 2015 til november året efter. I

Inden da var han landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.

I 2009 blev han Venstres politiske ordfører.

De to syd- og sønderjyder, Troels Lund og Peter Christensen, fulgtes ad i den politiske karriere.

Nuværende forsvarsminister og formand for Venstre, Troels Lund Poulsen deler mindeord på Facebook.

- Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget nyheden om, at min tidligere kollega i både Folketinget og på flere ministerhold Peter Christensen er gået bort efter længere tids sygdom, lyder det i opslaget.

- PC var kun et år ældre end mig, og da vi begge kom fra det sydlige Jylland, har vi gennem store dele af vores politiske liv fulgtes ad.

Privat var Peter Christensen gift med TV 2-værten Josefine Kofoed.

Han efterlader sig tre børn.

Der bruges milliarder hvert år - men Søren har klaret sig i 50 år uden

Udgivet

Søren Sørensen vil hellere give kunderne en god pris og noget, de bliver glade for end at fyre penge af på reklamer.

I 2022 omsatte danske reklamevirksomheder for lidt over 19 mia. kr. ifølge Danmarks Statistik.

Men de får ikke en eneste krone af Søren Sørensen.

Igennem 50 år han drevet et autoværksted lidt udenfor Grindsted med sin kone Elna og gør det stadig den dag i dag som 77-årig.

Udover et par linjer i avisen, da de begyndte i 1974 - og et lille skilt ved vejen - har han ikke gjort noget for at reklamere for sin virksomhed, siden den dag han begyndte.

Man skal prøve at sætte sig i kundens stol, og så give dem noget, man selv ville blive glad for.

Søren Sørensen, Mekaniker

I en verden, hvor der kæmpes om vores opmærksomhed og tid bruger han hverken sociale medier, han har ikke sin egen hjemmeside eller en annonce i avisen.

Det var nemlig et løfte gav sig selv, samtidig med at han ikke ønskede at ansætte nogen.

- Mange har ringet og sagt, at vi ikke kan drive virksomhed uden en hjemmeside, men det har vi ikke. Jeg tænkte, at hvis jeg kan lave noget, folk bliver glade for, så må jeg kunne overleve på det, siger han.

Et lille skilt ved landevejen og et par linjer i avisen i 1974. Det er, hvad Søren Sørensen har gjort for at reklamere for sig selv. Foto: Frank Blauenfeldt

På trods af den beskedne indsats for at gøre opmærksom på sig selv, er det alligevel lykkedes ham at holde forretningen kørende.

Bevares, Søren Sørensen fortæller, at indtjeningen ikke er på størrelse med større virksomheder, men nok til at han, Elna og deres tre børn har haft et godt liv.

En Cadillac fra Køge

Hvis man besøger Søren i værkstedet, kan han fortælle anekdoter og historier herfra og til månen. Han snakker med folk, der kommer ind og lærer dem at kende.

Ved siden af står Elna og peger i forskellige retninger, mens hun fortæller om de mennesker, deres børn, svigerforældre og så videre, der alle kommer til Søren og Elna for at få lavet deres bil.

- Nogen af dem, der kommer her, er tredje generation, så det giver jo noget, når de fortæller videre om os i familien, siger Søren Sørensen.

Elna Sørensen står for alt papirarbejdet. Hun har en Facebook-profil, men det er ikke for at gøre reklame for virksomheden. Foto: Frank Blauenfeldt

Engang havde ordet om dem spredt sig til Køge, hvor en mand med en gammel Cadillac kørte til Grindsted for at få lavet den ved Søren. Han havde hørt, at det var et godt sted.

- Man skal prøve at sætte sig i kundens stol, og så give dem noget, man selv ville blive glad for. Hvis man gør det ordentligt, og giver dem en god forklaring, så kan de jo godt forstå det, siger han.

Søren Sørensen har drevet autoværksted i 50 år. Han svorede til ikke at reklamere for sin virksomhed, men tiltrække kunder ved at behandle folk ordentligt og udføre et stykke arbejde, som han selv ville være glad for. Foto: Frank Blauenfeldt

I stedet for reklameudgifter har Søren og Elna Sørensen tænkt, at de bedre kunne give lidt rabat til kunder i nød.

- Det helt grundlæggende er, at du skal behandle andre, som du selv gerne vil behandles, siger Elna Sørensen.

Har altid haft kunder på venteliste

Når der er travlt, er de i gang fra syv om morgenen til klokken 18-19, fortæller Søren.

Tempoet var højere engang, og han har altid haft så travlt, at han har måttet henvise nogle til ventelisten.

- Det nytter ikke noget at lave en lang række med kunder, og så kan man ikke holde sit ord, så vi har måttet sige nej til en del gennem årene, siger han.

Han har brudt sit ene løfte, da han i perioder har haft lærlinge, men nu er alderen ikke til at tage flere ind. Han får i stedet hjælp af sin første lærling, der hjælper til nogle timer i ugen.

Selvom Søren Sørensen er 77 år gammel, holder han sig frisk ved at holde sig i gang og påtænker at blive ved så længe, han kan.

Elna og Søren Sørensen har aldrig villet være dem, der råbte højest for at gøre opmærksom på dem selv. Foto: Frank Blauenfeldt

Og selvom han endte med at ansætte nogen, så har han tænkt sig at holde sit andet løfte overfor sig selv ved ikke at bruge penge på reklamer.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com