3000 biler undersøgt ved storkontrol

Al trafik fra Esbjerg mod Kolding blev vinket ind til en storkontrol på rastepladsen ved Bjøvlund fra kl. 16. Det betød kilometerlange køer på motorvejen.

Det var Udlændingekontrollen og Skat, som i fællesskab kontrollerede biler og personer. Over 3000 biler på motorvejen blev undersøgt.

Færdselspolitiet udpegede en række køretøjer, som blev gennemgået nærmere.

Og Skat havde stor opmærksomhed på biler med udenlandske nummerplader. Herboende udlændinge har 14 dage til at omregistrere køretøjer på udenlandske nummerpladser.