9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Manden bag undersøgelse kalder situationen i landsdelen en "katastrofe"

Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Aabenraa Fjord, sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord er det område steder i Danmark, der er hårdest ramt af iltsvind og manglende liv. Det siger Jens Würgler Hansen, der står bag rapporten om iltsvind i det danske farvand, som udkom fredag.

- Det er det, jeg vil betegne som en miljøkatastrofe.

Det siger Jens Würgler Hansen. Han er seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og står bag iltsvindsrapporten.

Han betegner situationen i havet som særdeles kritisk.

Ifølge ham er det særligt havet og fjordene ved Aabenraa og sydpå, hvor det står værst til i hele Danmark.

- Der er nærmest ingen liv tilbage i disse områder, for der er ingen ilt eller næsten ingen ilt i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen er der flere årsager til, at der er så stort iltsvind i området:

- En af hovedårsagerne er, at der ledes mange næringsstoffer ud i fjordene og vandet i området - blandt andet på grund af et intensivt landbrug. En anden grund er, at udskiftningen af bundvandet i området er meget dårlig, så der kun tilføres meget lidt ilt til havbunden. Og så er der også klimaforandringerne, hvor de sidste års regnmængder er med til at vaske flere næringsstoffer ud i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen kan havmiljøet forbedres, men det kræver, at myndighederne handler straks.

- Der er ingen tid at spilde. Og først og fremmest kræver det, at tilførslen af næringsstoffer reduceres markant, og så er det også nødvendigt at reducere fiskeriet med bundtrawl i området, da man konstant forstyrrer den smule liv, der er tilbage med den form for fiskeri og fremmer iltsvind.

Vejle Fjord knapt så hårdt ramt

Vejle Fjord er flere gange erklæret død, men rapporten, der er lavet på målinger foretaget i august og september i år, viser, at der ikke er registreret iltsvind i den indre del af Vejle Fjord i undersøgelsesperioden.

- Vejle Fjord har en stor åbning ud til åbne havområder end mange andre fjorde. Det betyder, at der er en større udskiftning af vandet også i den indre del af fjorden, forklarer Jens Würgler Hansen.

Her kan du læse hele rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Chauffør krævet fængslet, men detalje kan afblæse retssag

Foto: Tv Syd/Arkiv | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

En sag mod en chauffør af en grisetransport og transportvirksomheden bag blev fredag udsat, da ændret praksis hos Fødevarestyrelsen kan betyde, at de i dag slet ikke ville blive retsforfulgt.

Sagen om de 67 grise, der under en transport fra Skanderborg til Egtved, døde eller var døende ved ankomst, skulle i dag køres ved retten i Kolding.

Chaufføren af grisetransporten, en polsk chauffør, ønskede anklagemyndigheden fængslet, mens det Kolding-baserede transportselskab var krævet idømt bøde. Det blev dog en kort omgang.

TV SYDs udsendte kunne konstatere, at anklagemyndigheden ønskede retsmødet udsat, hvilket den blev grundet en manglende udtale fra Fødevarestyrelsen, hvis praksis for anmeldelse af chauffører blev ændret i juni 2023.

- Sagen er udsat for at få en udtalelse fra Fødevarestyrelsen om, hvorvidt de vil have anmeldt sagen under den nye praksis, og om både virksomhed og chauffør skulle anmeldes, hvis det var sket i dag, fortæller specialanklager for Sydøstjyllands Politi, Lone Petri Kristensen.

I den nye praksis fremgår det, at Fødevarestyrelsen fremover kun vil anmelde chaufførerne, såfremt overtrædelsen kan relateres til chaufførens handling i betjening af køretøjet.

Dette har skabt tvivl om, hvorvidt dagens sag ville være blevet politianmeldt eller blot behandlet af Fødevarestyrelsen, der selv har muligheder for at sanktionere, var den sket efter ændringen.

Den ændrede praksis betyder, at sager, som behandles færdig af retten, men hvor Fødevarestyrelsen ikke ville anmelde sagen i dag, kan resultere i straffrafald.

- Landsretten har konkluderet, at hvis de behandler en sag, som Fødevarestyrelsen ikke ville anmelde, skete den i dag og finder chauffør eller transportvirksomhed skyldig, så sker der straffrafald, siger Lone Petri Kristensen.

Hvor sagen bevæger sig hen herfra, tør anklageren ikke udtale sig om. Ifølge forsvarer Niels Christian Strauss, der repræsenterer begge parter, nægter de sig skyldige.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com