Kort efter klokken 15 her til eftermiddag mistede en kvinde herredømmet over sin bil på Koldingvej ved Jels og kørte direkte ind i et vejtræ.
Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi siger, at der er tale om en soloulykke.
Kvinden blev i første omgang erklæret død, men derefter genoplivet.
Hendes tilstand er meget kritisk.
I bilen var også kvindens datter. Hendes tilstand er endnu uvis.
Området omkring ulykkesstedet var spærret umiddelbart efter.