DGI Sønderjylland uddanner instruktører til idræt for demente

DGI Sønderjylland sætter nu fokus på, hvordan bevægelse, berøring og musik kan give smil og latter og øge livskvaliteten for demente. Lørdag var pårørende, sundhedspersonale og instruktører på kursus i Rødding.

Hvordan kan idræt og bevægelse hjælpe demente og deres pårørende? Det sætter DGI Sønderjylland nu fokus på og tilbyder et helt nyt kursus om, hvordan bevægelse, berøring og musik kan give smil og latter og øge livskvaliteten.

Træning af demente og deres pårørende har hidtil ikke haft så meget opmærksomhed. Derfor ønsker DGI med det nye kursus at udvide kendskabet til, hvordan demente trives med genkendelser i bevægelse, sang og musik.

På kurset er der sang, musik og dans elege, hvor styrketræning "smugles" ind. Der er også rygsøjletræning, cross-over øvelser og mindfullness-træning, og så bliver teorien koblet på undervejs. 

Demenskoordinator i Tønder Kommune Randi Jespersen fortæller om projektet, der skal holdee de demente borgere mere aktive.

Kurset handler om stabiliserende bevægelse i krop og sind, og målet er også at give demente og pårørende bud på fælles oplevelser, der kan øge samhørigheden, så smil og latter er vigtige elementer i undervisningen.

Kurset er et led i DGI’s seniorsatsning, og DGI har alliereret sig med kropsterapeut Lee Christensen, der underviser deltagerne på kurset.

 - Det giver en anden tilgang til den demente fra den pårørendes side, i en sygdom der kan være meget svær at tackle. Og den demente vækkes af bl.a. bevægelser og musik, der er med til at øge livskvaliteten og give genkendelsens glæde, siger Lee Christensen.