Dømt for indbrud i Gørding Brugs

30-årig mand skal otte måneder i fængsel efter indbrud i boksen i DagligBrugsen i Gørding ved Holsted.

Syd og Sønderjyllands Politi oplyser, at manden har forbindelse med rocker-miljøet, og han bor i nærheden af Hillerød.

Den 31. januar brød han ind i boksen i Dagligbrugsen i Gørding. Han stjal et større beløb i kontanter, skrabelodder og frimærker. Politiet mener, der var flere om røveriet.

Opklaringen blev hjulpet på vej af borgere, da Syd- og Sønderjyllands Politi valgte at offentliggøre nogle klip fra overvågningsvideoer.