Endte galt: 17-årig tog en køretur i fodervogn

En 17-årig endte på skadestuen efter en tur i en fodervogn uden lys. En forbikørende bilist forsøgte at stoppe ham, men kort efter kom endnu en bilist, der overså dem alle i mørket.

En 17-årig ung mand i Lindknud fandt det åbenbart morsomt at køre sig en tur på landevejen i en fodervogn lørdag aften ved 22.30-tiden.

quote

Vi har nu taget en blodprøve af den 17-årige, så ser vi, hvor påvirket han var af alkohol, og så har bilinspektøren inddraget fodervognen til nærmere undersøgelse.

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi 

- Den unge mand kørte i vognen uden lys på. Vognen er beregnet til at køre med i stalden, når man fodrer dyr, og altså slet ikke beregnet til landevejskørsel, fortæller vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

En forbikørende bilist så vanvidskørslen, og standsede sin egen bil for at stoppe den unge mand i at køre videre.

Inden han nåede det, kom endnu en bilist kørende, som i mørket ikke kunne se hverken fodervogn eller menneskene på vejen, og kørte ind i dem,

I følge politiet kom kun den 17-årige til skade ved påkørslen, og han blev kørt på skadestuen til behandling.

- Vi har nu taget en blodprøve af den 17-årige, så ser vi, hvor påvirket han var af alkohol, og så har bilinspektøren inddraget fodervognen til nærmere undersøgelse, siger vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.