Syd- og Sønderjyllands Politi havde gang i bødeblokken i starten af ugen, da flere blev sigtet for utryghedsskabende knallertkørsel i Vejen.
Politiet lavede en målrettet indsats i området efter henvendelser fra borgere, der endte med i alt otte sigtelser.
Fem knallertførere blev sigtet for konstruktive ændringer af knallerten, hvorfor den ene fører fik konfiskeret sin knallert. Én knallertfører blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, mens en anden kørte uden førerret. Derudover havde en knallertfører ikke forsikringspapirerne i orden.
Indsatsen blev gennemført mandag og tirsdag.