Forskere fra hele verden flokkes om jord fra Askov

Forskere fra hele verden kommer til Askov og kigger på jordforsøg. Et forsøg, der foreløbigt har stået på i 125 år og potentielt kan redde verden.

I denne tid kan mange lugte, at der bliver spredt gødning ud på markerne. 
Det er ikke rart, men der er en god grund til det. Landmændene får meget mere korn og dermed penge ud af det.
Det har et forsøg i Askov dokumenteret  - gennem hele 125 år. Og det har fået hele verdens opmærksomhed.

quote

Vi er jo verdenskendte. 

Henning Carlo Thomsen, driftsleder, Askov Forsøgsstation

I landsbyen Askov ved Vejen ligger nogle marker, som ikke umiddelbart syner af meget. Men man skal ikke tage fejl. Markerne er delt op i mange små parceller af videnskabelige årsager. De skal nemlig hjælpe os til at forstå, hvordan gødning påvirker landbrugsjord.

Det begyndte med, at bønderne i 1894 var bekymrede for, om handelsgødning, også kaldet kunstgødning, ville ødelægge jorden. Siden er forsøgene med at give husdyr- og handelsgødning i forskellige doser fortsat.

Bent Tolstrup Christensen er professor i jordens frugtbarhed og leder forsøgsstationen. Den er i dag ejet af Aarhus Universitet.

Der er kun ti så langstrakte forsøg i hele verden, og ingen af dem har givet de samme jordparceller nøjagtigt den samme type og mængde gødning i alle årene.

Askov Forsøgsstation

  • Råder over 25 hektar jord - primært lerjord
  • Forsøg med husdyrgødning og kunstgødning  
  • Anlagt i 1894 
  • Afgrøder: Bl.a. majs, kartofler, vinterhvede, vårbyg
  • Ejer: Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
  • Aarhus Universitet råder også over to andre forskningsområder i Danmark: Foulum ved Viborg og Flakkebjerg ved Slagelse.

Askov Forsøgsstation er helt unik, og der kommer forskere fra hele verden for at se på jord. Ud fra historiske jord- og planteprøver kan de forske i alt fra gener i farlige bakterier til klimaforandringer.

Verdenskendt
Nogle forsøg er hurtige - andre mere langstrakte. I Askov er der et af de virkelig langvarige.

At forsøget har kørt så længe, giver en vis ærefrygt for medarbejdene. Henning Carlo Thomsen er driftsleder og står bl.a. for at sprede gylle og kunstgødning ud - meget præcist med GPS.

- Vi er jo verdenskendte. Det er ikke hver dag, man ser resultaterne, men det er rart at se forsknings-publikationerne og se, at man gør en forskel for forskningen, siger han til TV SYD.

Og noget tyder på, at det betaler sig at forske i landbrugsjord. I dag eksporterer landbruget nemlig tre gange vores eget forbrug. 

Jordarkiv
Inde på forsøgsstationen ligger et meget specielt jord- og plantearkiv. I 1923 begyndte man at udtage og analysere jordprøver fra de mange jordstykker. 

- Vi passer godt på det. Det er jo guld for os og nogle forskere. De kan få 2-10 gram jord til at undersøge. Det skal gerne række til langt ud i fremtiden, siger Kristine Riis Hansen, der er forsøgstekniker.

Askov kan redde verden
De data, der kan trækkes ud fra jord- og planteprøver, er for eksempel grundlaget for den iranskfødte forsker Arezoo Taghizadeh-Toosi fra Aarhus Universitets jordbrugscenter i Foulum.

quote

Det kan hjælpe os i kampen mod temperaturstigninger på grund af klimaforandringer.

Arezoo Taghizadeh-Toosi, forsker, Aarhus Universitet

Hun undersøger, hvordan man kan få planter til at optage mere CO2 og gemme det i jorden. 
Det kan hjælpe os allesammen i kampen mod klimaforandringer, da der kan være dobbelt så meget CO2 i jorden som i atmosfæren.

- Det kan hjælpe os i kampen mod temperaturstigninger på grund af klimaforandringer.

De gamle jordprøver kan afsløre, hvor meget kulstof, der var i landbrugsjorden i gamle dage. Hun kan også undersøge, hvordan klimaudsving påvirker resultaterne.

Det viser sig - helt kort fortalt - at græs er bedst til at optage og gemme CO2 i jorden.

Samarbejde
Aarhus Universitet samarbejder med andre universiteter fra ind- og udland. 
Professor Bent Tolstrup Christensen fortæller:

- Når vi samler værktøjskasserne, så får vi meget bedre resultater. For eksempel har vi sammen med nogle skotter undersøgt, om gener fra resistente bakterier kan overleve i jorden, når de bliver spredt ud med gylle. Resultatet blev, at generne forsvinder efter fem år.

Det koster én million kroner om året at drive forsøgsstationen i Askov. 
Der udkommer i gennemsnit syv publikationer om året, der bruger data fra Askov Forssøgstation.

Det er vigtigt at have jord, der ikke er påvirket af gødning - eller jord, som man ved, hvordan det er blevet behandlet i 125 år. Så har man et reference-punkt. På Askov har de desuden brugt sædskifte. Det betyder, at man skifter mellem fire afgrøder på fire forskellige marker hvert år.