Gå til cirkus i fritiden

4. til 6. klasserne på Højmarkskolen i Holsted var sammen i dag. De skulle lære om cirkus - nu også som fritidsfornøjelse.

Enhjulede cykler, trapez og jonglerekeglerne var i sving i dag i Medius Hallen i Holsted. Det er Vejen Kommune, der vil skabe endnu et aktivitetstilbud til børn og unge.

- Ligesom man kan gå til håndbold og fodbold i fritiden, kan man også gå til cirkus, fortæller idrætskonsulent i Vejen Kommune Svend Noe Thomassen.

quote

Der er rigtigt meget motoriktræning i cirkusdiciplinerne, meget kropsforståelse og læring om at fokusere.

Svend Noe Thomassen, idrætskonsulent, Vejen Kommune

Derfor har kommunen inviteret Danske Ungdoms- og Børneartisters Landsforening til en workshop i dag. På lørdag er det så meningen, at der skal dannes en cirkusforening, så børnene kan gå til cirkus, også når artisterne er rejst hjem.

- Der er rigtigt meget motoriktræning i cirkusdiciplinerne, meget kropsforståelse og læring om at fokusere, fortæller idrætskonsulenten.

På lidt længere sigt er det meningen, at frivillige skal overtage undervisningen.

- De frivillige ved ikke så meget om cirkus endnu, men de er modige, og vi tager et skridt ad gangen, siger Svend Noe Thomassen.