Halmlade brændt ned i Bække

En lade med bigballer udbrændte natten til søndag i Bække. Årsagen til branden er endnu ukendt.

Den 2.000 kvadratmeter store lade på Hamborggaardvej i Kragelund ved Bække brød i brand omkring kl. 19.35.

Laden indeholdt 1.000 bigballer, og ilden bredte sig hurtigt gennem halmen.

I løbet af natten lod brandvæsnet bygningen nedbrænde og sørgede for at ilden ikke bredte sig yderligere. Ingen personer eller øvrige bygninger kom til skade ved branden, oplyser vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Årsagen til branden er endnu ukendt.