Her kan noget spire - mellem mennesker

Det handler om at få noget til at gro. Sammen. Konkret handler det om små frø - i overført betydning handler det om at få noget til at spire mellem mennesker.

I dag skulle grønne planter vandes og en rød snor klippes i Rødding. Her åbnede Multi-kulti Haverne.  Specielt et tilbud til syrere, men alle er velkomne.

- Syrerne er vant til at have store haver. Men nu bor de i lejligheder, hvor de ikke har mulighed for at udnytte deres viden, siger Birgit Brink Lorenz, som er medstifter af haverne.

Hun lægger vægt på, at haverne både skal være et fristed og et sted, hvor nationaliteter kan møde.

- Du går jo ikke lige hen og ringer på hos en syrer og siger, at du vil lære dem at kende? Her kan du bare dumpe ind. Det er offentligt område. Og på sigt håber jeg da, at det udvikler sig til en stor cafe.

Syrerne er især kendt for deres mad. Og kagebordet var overdådigt.
Syrerne er især kendt for deres mad. Og kagebordet var overdådigt.