Holsted fik klø på udebane

Holsted tabte fredag aften i Holstebro, mens Varde hjemme slog Grindsted i den bedste speedway-liga.

Holstebro er kendt for at være usædvanlig svære at slå på hjemmebane, og det var de også fredag aften, hvor Holsted Tigers måtte se sig slået 49-35.

- Vi fik simpelthen en røvfuld. Der var ingen af vores kørere, der præsterede, siger Thomas Baastrup, holdleder for Holsted Tigers.

I den anden af aftenens matcher tog Varde imod Grindsted. Hjemmeholdet vandt sikkert 49-35.

Alle klubber kører igen allerede på onsdag, hvor Holsted får besøg af Region Varde, og Holstebro skal en tur til Grindsted.