Kender du denne tricktyv?

Mand der narrede penge fra plejehjemsbeboer efterlyses af politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en mand, som fredag d. 23. januar kl. 13.30 mødte op på et plejehjem i Holsted.

Under påskud om at sælge julekort fik han franarret en 74-årig mand et større pengebeløb.

Politiet mistænker samme gerningsmand for, i perioden mellem fredag den 23. januar 2015 og mandag den 26. januar 2015, at have begået tre lignende tricktyverier i lokalområdet.

Gerningsmanden beskrives som mand, ca. 30 år, taler dansk, 170 ? 175 cm, lidt kraftig af bygning.

Vidner, som mener at kunne genkende gerningsmanden, bedes kontakte lokalpolitiet i Vejen på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.