KIF får russisk modstand

KIF Vejen og Viborg HK fik henholdsvis russisk og tysk modstand, da EHF efter lodtrækningen i dag offentliggjorde de to gange to semifinaler i EHF-Cuppen og Cup Winners Cup.

Umiddelbart kommer KIF Vejen på den hårdeste opgave mod russiske Lada Toglaitti i EHF-turneringen, fortæller klubbens hjemmeside.

Lada, som trænes af landstræner Evgeni Trefilov, besejrede Team Tvis Holstebro i forrige runde, hvor de dog viste klare svaghedstegn på udebane ved at tabe med otte mål til holstebro-pigerne. Men da de vandt med otte mål hjemme og i tilgift samlet scorede flest mål, gik de altså videre til semfinalen.

Viborgs modstander i Cup Winners Cup, tyske Leipzig, besejrede norske Byåsen ude og hjemme i kvartfinalen, og trænes af danskeren Stefan Madsen.

Det første opgør spilles i weekenden den 31.marts-1. april med returopgør i weeknden efter den 7./8. april. KIFVejen slutter af hjemme mod Lada, mens Viborg spiller sit andet opgør ude mod Leipzig.

De to andre semifinaler består af ungarske FTC mod russsiske Dinamo Moskva i Cup Winners Cup, mens Mar Alicante fra Spanien og rumænske Zalua mødes i EHF-Cuppen.