Oversigt

Konkursramte medarbejdere orienteres på fire sprog

Når de cirka 300 slagteriarbejderne her til formiddag møder op på deres arbejdsplads Skare Meat Packers i Vejen, vil de blive mødt af repræsentanter fra deres fagforening NNF, der på polsk, tysk, engelsk og dansk informerer dem om situationen.

- Lige nu er vi optaget af at lede efter sikkerhed for, at vores medlemmer får deres løn. Hvis ikke vi kan få den sikkerhed, skal de melde sig ledige, og det vil vi hjælpe dem med, siger Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF.

Slagteriarbejdere blev onsdag sendt hjem med beskeden om, at deres arbejdsplads er erklæret konkurs.