Landmænd kan udnytte jord og sol på samme tid - og måske endelig få naboernes opbakning

En ny type solceller giver landmænd mulighed for at dyrke jorden samtidig med, at de producerer strøm. En løsning, der måske kan blødgøre solcelle-modstandere.

Én løsning på energikrisen kan være at udnytte solens stråler. Det er dog et emne, der ofte kan skabe frustrationer, når solcellerne lander i haven.

I Store Andst ved Vejen har de udsigt til en solcellepark, og Brian Corell er ikke begejstret.

quote

Det giver landmanden mulighed for at dyrke jorden mellem solcellerne, fordi mellemrummet betyder, at der faktisk er plads til en traktor

Jørn Rosager, projektleder hos Powertis

- Solceller er fint nok, men ikke i min baghave. Jeg forstår ikke, at man skal fjerne agerjord, hvor der kan komme afgrøder. Vi står ikke kun i en energikrise. Det her er også en fødevarekrise, så der må kunne findes bedre alternativer, siger han.

En måde at mindske den modstand, som Brian Corell udtrykker, har virksomheden Powertis et bud på.

De har nemlig udviklet en måde, hvorpå både sol og jord kan udnyttes.

Plads til traktor mellem solcellerne

Kort fortalt går ideen ud på, at virksomheden lejer sig ind på landmændenes marker.

Jørn Rosager, som er projektleder hos Powertis, fortæller, at de har fået 200 henvendelser fra interesserede landmand i løbet af det seneste år.
Jørn Rosager, som er projektleder hos Powertis, fortæller, at de har fået 200 henvendelser fra interesserede landmand i løbet af det seneste år.
Foto: Emma Rixen Hedegaard

Her stiller de så solceller op på en særlig tracker, som betyder, at solcellerne kan vippe og følge solen i løbet af dagen - modsat langt de fleste solceller, som fast står vendt mod syd.

Solceller fra Powertis.
Solceller fra Powertis står med ti meters mellemrum, så de kan vippe og følge solens stråler hele dagen. Desuden giver afstanden mellem solcellerne også landmændene mulighed for at dyrke jorden mellem solcellerne.
Foto: Powertis

- Under 99 procent af solcellerne i Danmark kan næsten intet gro, fordi der ikke er lys nok. Det er ligesom en bøgeskov om sommeren, men i vores anlæg er der fuld lys hele dagen, fordi solcellerne vipper, forklarer Jørn Rosager, som er projektleder hos Powertis.

For at kunne vippe står solcellerne med ti meters mellemrum. Ud over at kunne suge solens stråler i store dele af dagen, giver afstanden mellem solcellerne også landmændene en fordel.

- Det giver landmanden mulighed for at dyrke jorden mellem solcellerne, fordi der kommer lys, men også fordi mellemrummet betyder, at der faktisk er plads til en traktor, siger han.

200 henvendelser fra landmænd

Powetis har kun været i gang med de vippende solceller i Danmark i lidt over et år. Denne type solceller findes allerede flere steder i Spanien, Italien og USA, men i Danmark har Powertis lige nu to forsøgsanlæg - ét på Risø og hos en jordbæravler på Sydsjælland.

quote

De skal flytte solcellerne længere væk. Det er hård fakta, men jeg vil ikke på noget tidspunkt have dem i min baghave

Brian Corell, beboer, Store Andst

Interessen fra danske landmænd er dog stor, når først de finder ud af, hvad det drejer sig om. Faktisk har Powertis fået 200 henvendelser fra landmænd, der kunne tænke sig et samarbejde, og de arbejder lige nu konkret med 20-30 landmænd.

Powertis er stadig på der i processen, hvor ansøgningerne ligger hos kommunerne, som skal give grønt lige i forhold til lokalplanerne. Der, hvor de allerede har talt med kommuner og beboere i området, er der begejstring at spore.

- De synes, det er en supergod ide. For i dagens Danmark virker det tåbeligt at tage landbrug ud og plastre det til med solceller, nu hvor vi rent faktisk kan lave strøm og samtidig dyrke landbrug, siger Jørn Rosager og tilføjer:

- Den kombination giver en kæmpe opblødning blandt modstanderne.

Tre ting for at skabe opbakning

Kristian Borch, lektor ved Aalborg Universitet, peger på tre ting, som skal til for at skabe opbakning til solceller fra lokalbefolkningen.

- Det første er tillid mellem parterne. Derudover skal der gennemskuelighed til, så borgerne ved, hvorfor solcellerne skal ligge netop i deres baghave, fortæller han.

Jørn Rosager fra Powertis oplever, at borgere bliver mere positive stemt overfor solceller, når de hører om kombinationen af landbrug og solceller.
Jørn Rosager fra Powertis oplever, at borgere bliver mere positive stemt overfor solceller, når de hører om kombinationen af landbrug og solceller.
Foto: Emma Rixen Hedegaard

Til slut skal borgerne have svar på spørgsmålet: Hvad får vi ud af det?

Hertil foreslår Kristian Borch at lave stor borgerinddragelse for at finde ud af, hvordan det kan blive et godt sted for både solceller og de lokale beboere.

På spørgsmålet om, hvad der skal til for at vække begejstring hos ham, lyder svaret:

- De skal flytte solcellerne længere væk. Det er hård fakta, men jeg vil ikke på noget tidspunkt have dem i min baghave.