Margarinedronningen der tog kampen op mod storkapitalen

Erhvervskvinden Johnny Vang-Lauridsen var gennem tre årtier involveret i en beskidt kamp om det danske margarinemarked, som endte i personlig konkurs. Mandag døde margarinedronningen 86 år gammel.

Hun blev kendt som "margarinedronningen" og elsket af danskerne for sin kamp mod storkapitalismen. 

Som et kvindeligt symbol på Davids kamp mod Goliat gik erhvervskvinden Johnny Vang-Lauridsen i begyndelsen af 1970'erne i åben krig mod margarinekonkurrenterne, danske Otto Mønsted og en af verdens største multinationale industrikoncerner, Unilever. 

Slagets omdrejningspunkt var det danske margarinemarked.

Startskuddet til krigen lød i 1972, da Vang-Lauridsens lille danske margarinefabrik Alfa i Vejen nægtede et samarbejde med det hollandsk baserede monopollignende selskab Unilever. 

Johnny Vang-Lauridsen var først bestyrelsesmedlem og siden direktør i Alfa. Og kampen om markedsandele kom både til at involvere biljagter, attentatforsøg, injuriebeskyldninger og andre uhyrligheder før Vang-Lauridsen i 1984 højest overraskende alligevel accepterede et samarbejde med Unilever. 

Det blev på ingen måde vellykket.

Motivet var for begge parters vedkommende udelukkende økonomisk, og sammen dannede de Alfa Solofabrikkerne i Sønderborg og Vejen.

Et samarbejde som varede i "syv forbandede år", som Johnny Vang-Lauridsen selv formulerede det i et interview med TV SYD i 1994. 

Margarinekrigen udspillede sig i begyndelse af 1970'erne og trak store overskrifter i den danske presse.
Margarinekrigen udspillede sig i begyndelse af 1970'erne og trak store overskrifter i den danske presse.
Foto: TV SYD

Margarinefabrikken Alfa lod sig endegyldigt opsluge af Unilever i 1991, hvor margarinedronningen indkasserede millioner af kroner for salget. Samtidig måtte hun som en del af salgsaftalen acceptere at holde sig fra margarineproduktion i tre år.

Millionærtilværelsen trak dog ikke mere end margarinen.

I 1994 kastede Johnny Vang-Lauridsen sig derfor igen ind i margarinekampen. Hun lod en ny fabrik opføre i Vejen til den nette sum af 200 millioner kroner og satte margarinen Grønvang i produktion.

Johnny Vang-Lauridsen byggede margarinefabrikken Grønvang. i 1994, men kun et år efter gik den konkurs.
Johnny Vang-Lauridsen byggede margarinefabrikken Grønvang. i 1994, men kun et år efter gik den konkurs.
Foto: TV SYD

- Når samarbejdet i sin tid brast i Alfa Solo, så var det jo fordi, de ville lukke fabrikken i Vejen. Men det stod sort på hvidt, at Unilever ikke kunne lukke den. Jeg ville have, at der skulle være en margarinefabrik i Vejen, sagde Johnny Vang-Lauridsen til TV SYD i 1999 om sit motiv for at opføre den nye fabrik. 

Men det nye margarineeventyr blev kortvarigt for margarinedronningen.

Konkurs i 1995

Grønvang-fabrikken og Johnny Vang-Lauridsen blev erklæret konkurs i 1995 efter blot et års margarineproduktion. En konkurs som kunne have været undgået, sagde hun i et længere interview med TV SYD i 1999.

- Man bebrejder også sig selv for de fejl, man har lavet og den tillid, man har vist de forkerte mennesker. Der vil jeg sige en gang for alle: Det er udmærket med tillid, men kontrol er langt bedre, sagde Johnny Vang-Lauridsen i interviewet.

Johnny Vang-Lauridsen med en af sine galopheste i 1976. Efter konkursen i 1995 trak den tidligere erhverskvinde sig tilbage og dyrkede sin passion for galopheste.
Johnny Vang-Lauridsen med en af sine galopheste i 1976. Efter konkursen i 1995 trak den tidligere erhverskvinde sig tilbage og dyrkede sin passion for galopheste.
Foto: Scanpix

Siden da har der været stille omkring margarinedronningen, der døde mandag efter knap et års kræftsygdom. Hun blev 86 år gammel.  

Herunder kan du høre interviewet, hvor Johnny Vang-Lauridsen i 1999 fortæller om forløbet omkring sin konkurs:

Her fortæller Johnny Vang-Lauridsen om den dramatiske 'margarinekrig' og den endelige konkurs med fabrikken Grønvang i 1995 til TV SYDs Søren Vesterby.
Video: Scanpix